Menu

U14-15 Drenge i Holland

image
12. april 2023 kl. 12:31
I påsken 2023 har Sunds IF U14-15 drenge været i Holland på fodboldtur

I Sunds IF er det kutyme at årgangene én gang, typisk omkring 14-års alderen kommer på en udenlandstur. Denne gang var det så U14-15 drengenes tur til at komme udenlandsk og vise den røde trøje frem. På sådanne turer handler det i første omgang om at have det sjovt og opleve at spille kampe mod udenlandske modstandere. I Holland oplevede Sunds IF begge dele.


Trænernes ord på turen:
Sportslig succes kan måles på mange måder. Godt nok blev det ikke til medaljer denne gang,
men det er fedt at se nogle glade drenge efter en vundet straffesparkskonkurrence
i en placeringskamp.
Man skal jo finde de fede lyspunkter som følger med sporten.
Tak for en hyggelig tur Sunds IF 14-15 Drenge.

Udover dette skal der lyde en kæmpestor tak til vores samarbejdspartnere Brøchners Biler – og stor tak til buschauffører Dan. Drengene selv nævner: Super buschauffør Dan.*

Alt i alt en rigtig god tur både på og udenfor banerne.


*Se video på instagram `sundsif`, hvor drengene hædrer og hylder buschaufføren.

Luk