Menu

TAK til frivillige

image
Mathias H. Riis
02. juli 2023 kl. 16:52
Byfest-udvalget anno 2023 takker vores medlemmer for deres frivillige indsats i forbindelse med sports-byfesten 2023.

Årets Sports-byfest blev afviklet fra tirsdag den 13. juni til fredag den 23. juni med program der bl.a. bød på Midsommerløb, Cykelgadeløb, Høvdingebold og ikke mindst fodbold-landskamp Danmark mod Nordirland, der endte med en 1-0 sejr til de røde og hvide. Udover at Landsholdet gav en sejr som tak for indsatsen i forbindelse med byfesten, så skylder Sunds IF at sige TUSINDE TAK til alle de af vores medlemmer som især fredag og lørdag trak i den - dette års – røde frivillige trøje.

Bemærkelsesværdigt er det, at hjælperplanen 2023 bestod af 122 forskellige hjælpere – ikke ublu at sige ”ingen frivillige – ingen byfest”. Hertil selvfølgelig også en tak til alle byens borgere, store som små, frivillig eller ej, som lagde vejen forbi byfest-teltet.

Vi ses til sports-byfesten 2024 – hvor vi igen glæder os til at have en masse gode frivillige hænder til at klargøre, servicere eller oprydde.

TAK TIL VORES FRIVILLIGE OG GOD SOMMER!

Luk