Menu

Per Nielsen, Peter Dalbjerg Hagger og Mikkel Lindkvist Paulsen hædret

image Bo Mortensen og Per Nielsen
01. juli 2021 kl. 16:11
Overrækkelse af årets ungdomslederpokal og årets ledertalent.

I Sunds IF har vi en lang tradition for anerkendelse af de mange gode indsatser i lederjobbet. Det gør vi blandt andet med kåring af årets ungdomsleder og årets ledertalent. Det gør vi selvfølgelig også i år.

Selv en turbulent tid med nedlukning og fodbold med restriktioner kunne ikke forhindre store præstationer på ledersiden i Sunds IF. Overrækningen af årets priser fandt sted ved afdelingernes egen afslutning eller til træning.


Årets ledertalent

Klubbens Årets ledertalent pris går til Peter Dalbjerg Hagger og Mikkel Lindkvist Paulsen i U14-16 Drenge.

Årets ledertalent gik i år til Peter og Mikkel i fællesskab for deres store indsats på klubbens U14-16 Drenge og i Sportsudvalget. De har i denne sæson selv stået for U15 holdet, hvor det er lykkes dem at få skabt en fin stemning, hvilket har resulteret i at der er kommet tilgang af spillere, der var stoppet til fodbold.

Peter og Mikkel er desuden gået ind i sportsudvalget, hvor de også bidrager til klubben.

Det har stor betydning for klubben, at unge senior spillere også vil bidrage på ledersiden.

Stort tillykke til Peter og Mikkel med prisen. Peter var desværre fraværende ved overrækkelsen pga. sygdom.

 

Årets ungdomsleder

Året ungdomsleder blev Per Nielsen, afdelingstræner for klubbens U9-10 Drenge.

Torsdag d. 24. juni kunne Bo Mortensen fra sportsudvalget overrække titlen som Årets Ungdomsleder 2020/21 til en stolt Per Nielsen, som er afdelingstræner for U9-10 drenge. Det er blevet bemærket i indstillingerne til sportsudvalget, at Per møder spillerne på alle niveauer på en anerkendende facon, hvor motivation, små anvisninger og hints til spillerne skaber nogle gode rammer for et trygt trænings- og kampmiljø. Per og de øvrige træner i afdelingen vender ofte et nederlag til noget positivt via konstruktiv feedback, hvilket er med til at fjerne fokus på resultater frem for udvikling.

Per er også en af de ungdomsledere i forening, som gerne vil dygtiggøre sig, hvor han ved siden af trænergerningen også er hjælpetræner under FCM licenstræning. Per udstråler en entusiasme og et engagement som smitter af på alle omkring ham, hvorfor han også fremstår som en ildsjæl af det frivillige foreningsliv.

Sportsudvalget har særligt bemærket, at Per har udvist en foreningstankegang med at tilbyde hjælp til træning i en anden afdeling, hvor foreningen har været udfordret med at finde frivillige træner. Det har Per gjort selvom han ikke har haft børn i årgangen, hvilket er en af de væsentligst årsager til, at Per gør sig ekstra fortjent til titlen som årets ungdomsleder 2020/21.

STORT tillykke til Per og tak for en rigtig flot indsats.

Se tidligere modtagere af hæderen her.

        
Mikkel Lindkvist Paulsen

Luk