Mikkel Lindkvist og Peter Dalbjerg hædret med Gudmund Overbys Mindepokal
På Sunds IF’s generalforsamling torsdag aften kunne vicefilialdirektør Esben Fersløv Andersen fra Nordea overrække Gudmund Overbys Mindepokal til Mikkel Lindkvist og Peter Dalbjerg for deres frivillige arbejde i Sunds IF.
Esben fremhævede i sin tale, at komiteen bag Mindepokalen ikke var i tvivl om, at netop summen af det frivillige arbejde i en meget ung alder og det at vise vejen for andre unge, i særlig grad ligger indenfor retningslinjerne for uddeling af Mindepokalen.
”I foreningslivet har vi netop brug for nogen som jer til at tage ansvar og vise vejen for andre unge. I en tid, hvor foreningslivet er presset er det særlig vigtig, at vi står sammen og ungdommens stemme og indsats er mere vigtig end nogensinde” – fortsatte Esben.
Det er virkelig flot af jer i en alder er 20 år at have været frivillig leder allerede i 4 år og som spænder fra træner i ungdomsafdelingen, til arbejdet i sportsudvalg, hjælpere i sportsarrangementer, ad hoc hjælpere i eventafdelingen og sidst og ikke mindst det seneste år også medlem i klubben øverste ledelse i bestyrelsen.
”Jeg forstår godt, at Sunds IF er stolt af jer - og den indsats I lægger for dagen. I er meget fortjente modtagere af årets mindepokal” – fremhæver Esben Fersløv Andersen.
Se tidligere modtagere her.