Menu

Jesper Bangsgaard hædret med DBU’s sølvnål

image Jesper Bangsgaard Jensen og Hans Mogensen
Ole Olesen
28. marts 2022 kl. 10:03

I forbindelse med indvielse af vores nye lokaler i fredags kunne Hans Mogensen fra DBU Jyllands bestyrelse samtidig overrække Jesper Bangsgaard Jensen DBU’s sølvnål for hans store arbejde i Sunds IF gennem 25 år.

Jesper har nemlig gennem 25 år arbejdet med tunge frivillige opgaver, som samlet set berettiger til modtagelse af den fornemme hædersnål, der giver adgang til alle fodboldkampe i Danmark og selvfølgelig også landskampe.

Et tilbageblik på Jespers lange frivillighed i den røde trøje er en skøn rejse tilbage i slutning 1980’erne hvor Jesper var ungdomstræner fra 1988 til 1992. Uddannelse i Aalborg gav en pause i en røde trøje indtil 2002, hvor Jesper flyttede tilbage til Sunds i forbindelse med nyt job ved Kyocera Unimerco i 2000. Det er Sunds IF rigtig glad for, da Jesper som noget helt naturlig igen startede som frivillig i Sunds IF. En post han har haft siden, og hvor Jesper har bestridt mange tunge poster fra ungdomstræner, medlem af ungdomsudvalg, sportsudvalg og nu bestyrelsen. Hertil har Jesper været klubbens webmaster siden 2012.

Jespers arbejdsindsats i den røde trøje er båret af meget stærke holdninger til foreningslivet, frivilligheden og det at skabe det gode fodboldmiljø for ungdomsarbejdet.

Sunds IF ønsker Jesper stort tillykke med den fornemme hæder.

Lederudvalget i Sunds IF