Menu

FART PÅ med Pigeraketten

image
Mathias Hammer Riis
30. august 2022 kl. 16:56
Pigeraketten landede sikkert på Sunds IF´s baner i sidste uge.

Hele 44 piger fra Skalmejeskolen i alderen fra 6-11 år deltog i udforskningen af universets planeter. Pigerne besøgte bl.a. Neptun og Mars, hvor de hhv. skulle drible forbi meteorer og vildfarende raketter.
Derudover bød dagen på fodboldkamp med en kæmpe-fodbold på en oppustelig bane, skudøvelser – hvor især præcision var et nøgleord.

I 2,5 time besøgte pigerne fra 1. til 4. klasse fire forskellige planeter på skift. Efter hver planet var der samling på månebasen sammen med DBU´s instruktør og astronaut guidede pigerne videre ud i universet med ordene ”hvad skal der på?” og 44 piger råbte i kor ”FART PÅ”. Således fløj pigerne igennem universet på en solrig og varm middag.

Et stort tak skal lyde til Skalmejeskolen, for at være med på at skabe en sjov og god oplevelse for pigerne. Vi glæder os til endnu mere samarbejde med skoler og institutioner i Sunds.

Se flere billeder/videoer her. 

Luk