Menu

EA FC24, Fodbold & nye venner!

image eFodbold i Sunds IF
Mathias H. Riis
12. januar 2024 kl. 15:13
Oplev 2 dage med EA FC24, fodbold og gang i den, når Sunds IF for første gang åbner op for DBU eFodboldskole den 12. og 13. februar 2024.

Alle i alderen 8 til 18 år kan tilmelde sig to dage fyldt med EA FC24-træning og bevægelse på spillernes præmisser. 
Dit EA FC24- og fodboldniveau er ikke afgørende og du behøver ikke være medlem af Sunds IF, eller en anden fodboldklub. Vi sørger for at tilrettelægge en træning, som tilgodeser alle niveauer.  På eFodboldskolen bliver du mødt af dygtige og erfarne trænere, bl.a. esuperligevinder Lasse Bækkelund, som sikrer den gode eFodbold træning med fokus på både læring og sjov.  
Selvom vi elsker at nørde EA FC24-spillet - tager vi os også tid til at holde aktive pauser på græsplænen. Vi hjælper dig også med den mentale del af dit spil - hvordan du håndterer modgang og øger din koncentration.
Som deltager får du:

 - 2 sjove dage fyldt med EA FC24 og fodbold (kl. 9-15 begge dage)
 - erfarne og dygtige trænere
 - nye venner og tricks med hjem
 - DBU eFodboldskole T-shirt
 - DBU præmier og diplom

Du skal selv medbringe controller og en madpakke til dagen.
Sunds IF sørger for drikkelse, frugt og snacks i løbet af dagene.

Så gør dig klar til at få nye venner og få tips og tricks med hjem.

Tilmelding via dette link:
https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=242180&clubid=343

Luk