Menu

Sunds IF tilpasser sin organisation til fremtiden

image
28. februar 2020 kl. 15:37
På generalforsamlingen i går aftes kunne formand Ole Olesen på vegne af bestyrelsen fremlægge planer for tilpasning af organisationen i Sunds IF. Vi har af flere omgange fået  opfordringer fra generalforsamlingen omkring igangsætning af generationsskifte i topledelsen i Sunds IF. Vi må konstatere, at klubbens størrelse og tunge opgaver gør, at det ikke er nemt at finde nye og unge frivillige uden, at vi samtidig også skal finde ressourcer til at kunne støtte de nye ind i det arbejde. Derfor har vi bedt DBU om hjælp til at få etableret en lokal lederuddannelse til kommende topledere i Sunds IF. Det bliver et generationsskifteprojekt, hvor DBU bliver tovholder på en uddannelse med indhold af stærke værdier og holdninger til foreningslivet men også en sikring af, at klubbens historie kommer med til den nye generation af ledere. Oveni i det kommer der selvfølgelig en række ledelsesværktøjer, der kan matche det samfund, som vi står overfor.
Ole Olesen kunne videre fortælle, at på den korte bane tilpasses organisationen med en udvidelse af bestyrelsen fra 7 til 9 medlemmer og samtidig en ændring med en traditionel organisering med formand, næstformand og kasserer til et formandskab. Det gør vi primært for at kunne modstå de store forventelige opgaver der kommer med udvidelse af Idrætscenter Sunds Vest. Oveni det må vi også konstatere, at vi som andre foreninger i dag oplever en nedgang af medlemstallet, derfor skal der ekstra ressourcer til at tænke i nye baner for rekruttering og fastholdelse. Den nye bestyrelse har konstituerende møde den 4. marts.
På generalforsamlingen blev vedtægterne tilpasset den nye organisation.
Luk