Menu

Sunds IF og Skalmejeskolen danner parløb i Åbent skole forløb

image
11. oktober 2018 kl. 20:09

Uge 41 har stået i bevægelsens tegn på Skalmejeskolen, kulminerende med skolernes motionsdag fredag d. 12. oktober. Der er blevet danset, cyklet, løbet, spillet og meget andet i ugens løb.

Sunds IF har haft den fornøjelse at kunne invitere alle børn og voksne på Skalmejeskolen over på den nye kunstbane til en åben skole dag med sportslig leder Peter Davies.

Det store tema for dagen var samarbejde og fodbold. Det var nogle meget engagerede og energiske børn der løb rundt på banen, hvor de prøvede kræfter med en agilitybane for par, fodboldbowling, fodboldkamp for par, ståtrold, haj efter guldfisk og ikke mindst fik børnene lov til at score en masse mål.

I løbet af dagen oplevede vi både blod, sved og tårer, men alle gik fra banen med et smil på læben.

For nogle var det første bekendtskab med kunststofbanen, mens andre kunne nikke genkendende til den fra utallige timers træning.

Dagen var den første åbne skole dag mellem Sunds IF og Skalmejeskolen, og vi håber da, vi kan fortsætte samarbejdet siger sportslig leder Peter Davies.

Se flere billeder fra dagen her.

Luk