Menu

Sunds IF ønsker alle ledere en glædelig jul og godt nytår

image
Ole Olesen
29. december 2017 kl. 14:08
Og inviterer samtidig til lederdag i januar 2018

Vi vil gerne indlede med at sige tusind tak for indsatsen i  2017, og ønske dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår.

Vi kan se tilbage på et år, hvor det endelig lykkedes os at få første fase af kunstbaneanlægget indfriet. Det har kostet rigtig mange timer på tværs af foreningen fra bestyrelse, til faste styregrupper og til den særlige organisation bag kunstbaneprojektet. Det glæder os i bestyrelsen, at vi nu er kommet så langt men det giver også samtidig en forventning om, at vi sammen med Herning kommune finder løsningen på færdiggørelse af projektet, som også indeholder en udvidelse af Idrætscenter Sunds Vest. I starten af det nye år vil vi offentliggøre processen for færdiggørelsen.

En anden større milepæl i Sunds IFs historie er ansættelse af Peter Davies, som sportslig leder af foreningen. I starten af det nye år vil vi offentliggøre en tilpasset stillingsbetegnelse på vores nuværende centerleder Per V. Nielsen og stillingsindhold på sportslig leder Peter Davies.

I lighed med sidste år skydes det nye foreningsår i gang med et særligt lederarrangement. I år er det lørdag den 27. januar ved Idrætscenter Sunds Vest. Her samler vi alle ledere i Sunds IF til en fælles lederdag. Vi ønsker dels at skabe rammerne for udvikling og nye ideer,  og dels at vi som gruppe bliver tættere og socialt kan stå sammen om foreningsfællesskabet i Sunds IF.

Lederdagens program lørdag den 27. januar:

Kl. 08.30 Morgenkaffe i klubhuset
Kl. 09.00 Velkomst og gennem af dagens program v/ Ole Olesen
Kl. 09.30 Aktiviteter på kunstbaneanlægget (husk udetøj og fodboldsko/støvler)
Kl. 11.00 SIF kursus med regler og retningslinjer v/ sportslig leder Peter Davies
Kl. 12.00 Frokost og networking
Kl. 13.00 BeneFit kommer på besøg med skadeforbyggende indsats v/ Rikke Østergaard
Kl. 14.00 Pause med kaffe og networking
Kl. 14.30 Vision for fodboldaktiviteten i Sunds v/ DBU konsulent Palle Madsen
Kl. 16.00 Tak for i dag v/ Ole Olesen

Vi håber du prioriterer deltagelse i denne lederdag, som er en yderst vigtig grundpille i ledergerningen i Sunds IF. Som deltager på dagen får du også Sunds IFs nye sorte lederjakke.

Af hensyn til planlægning og spisning vil vi under alle omstændigheder gerne vide, om du kommer eller om du eventuelt har afbud.

Tilbagemelding skal ske senest den 15. januar 2018  - se nedenfor

På bestyrelsens vegne
Ole Olesen
Formand

Luk