Menu

Players 1st

image
09. oktober 2019 kl. 17:38
Sunds IF har tilbage i juni gennemført vores første medlemsundersøgelse gennem analysesystemet Players 1st. 

I bestyrelsen er vi i gang med bearbejdning af resultatet og det er rigtig spændende. Vi vil gerne her takke for besvarelserne og allerede nu tage kontakt til dem, som har tilkendegivet at ville give en hånd med i det frivillige arbejde. Det glæder os rigtig meget. Af kommentarerne kan vi også se, at ikke alle oplever det lige positivt i foreningens mange afdelinger og de forskellige roller vi har. Det tager vi selvfølgelig alvorlig og kommentarerne indgår derfor også i vores videre arbejde.  

På vores seneste bestyrelsesmøde den 26/9 har vi besluttet, at vi fremadrettet vil bruge Players 1st til årlige målinger til sikring af, at rammer og mål bliver endnu bedre i balance med medlemmerne i Sunds IF.

Sportslig konsulent Peter Davies bliver daglig tovholder på Players 1st og det bliver bestyrelsen, som overordnet har indsigt i og ansvar for resultatet af undersøgelserne.

Resultatet og handlinger på baggrund af juni målingen vil vi selvfølgelig snarest offentliggøre, så alle kan følge med i bestyrelsens arbejde.

På vegne af bestyrelsen
Ole Olesen
Formand 

Luk