Menu

Klubsang

image Poul Erik Nørtoft med klubsangen
26. marts 2017 kl. 20:23
Når vi spiller fodbold…

er måske mere en kampsang end en klubsang, hvis man bare ser på omkvædet. Uden på nogen måde at drage sammenligninger – så forestil jer lige Anfield Road uden »You Never Walk Alone« – nej vel, det går jo bar‘ slet æ‘.

Vores kampsang blev til midt i halvfjerdserne, hvor »De Gyldne Løver« stor-hittede med »Hjemmebrænderiet«. I en 10-årig periode blev der skrevet omkring 70 vers på denne »ørehængende« melodi og af-syngningen heraf har givet anledning til megen latter ved adskillige afslutningsfester. Der er ikke ret mange sundsspillere, uanset om man var i første eller anden træningstrup, der er gået ram forbi, hvis man på den ene eller anden måde har fået lidt spotlight på sig.

Men det er jo omkvædet, der er det fælles arvegods og som i utallige tilfælde har suppleret »Hvem var det, der vandt i dag …« når Sunds havde trukket sig sejrrigt ud af kampen.

»Når vi spiller fodbold … er en kærlighedserklæring til både fodboldspillet og Sunds IF og for at dette ikke skulle gå i glemmebogen har jeg sat sangen i glas og ramme og håber, at den må finde en plads på væggen i klubhuset«, fortæller forfatteren Poul Erik Nørtoft.

"Formand for Sunds IF Ole Olesen er rigtig glad for, at der i forbindelse med jubilæet og senest ved generalforsamlingen har været et stort fokus på foreningstanken og på det historiske i Sunds IF. Poul Erik's forfatterskab af klubsangen tilbage i 70'erne er et rigtig godt bidrag til at minde os om det væsentlige - at huske vores rødder, være sammen og holde fast i noget genkendelig på tværs af hele foreningen. Sportsudvalget vil derfor i foråret relancere klubsangen for alle hold og dermed genskabe en sammenhæng, der forhåbenligt giver genlyd på alle stadions i det midtjyske. Kom så Sunds IF..."

Luk