Menu

Ingen over Elkjær…

image Ole Olesen, Preben Elkjær, Mads Mølbak
Ole Olesen
28. oktober 2017 kl. 16:57
- det kan vel være meget rammende for torsdagens foredrag på Kyocera med Preben Elkjær.

En meget oplagt Preben Elkjær fortalte berigende, og med et glimt i øjet, om sin fantastiske karriere fra Frederiksberg Boldklub til tysk, belgisk og italiensk  topfodbold. Vi kom også igennem landsholdets forvandling fra amatørstatus i 1970’erne til total professionel tilgang i 1980’erne med tysk disciplin dirigeret af vores legendariske landstræner - Sepp Piontek.

Prebens lune og store tro på sig selv har været afgørende for mange af hans valg og bedrifter, og det er befriende, at man ikke tænker jantelov men glæder sig over, at nogen bare er bedre.

Det glæder mig i den grad også, at en dansk verdensstjerne husker og anerkender, hvordan det hele startede – hvilket blev en central del af Prebens takketale ved hans indtræden i fodboldens Hall of Fame. Her dedikerede han prisen til alle de frivillige idrætsledere i Danmark, - ”for det er især dem, der er med til at vise de unge mennesker den rigtige vej”.

Sunds IF takker Hammerum IF for deres deltagelse og ikke mindst en stor tak til Kyocera for deres bidrag til arrangementet.

Ole Olesen
Formand i Sunds IF


Se flere billeder her.

Luk