Menu

Herning Kommune fremrykker tilskuddet på 5 mio. kr. til udvidelse og renovering af Idrætscenter Sunds Vest

image Skitse Idrætscenter Sunds Vest
03. april 2020 kl. 13:56

I en mørk og dyster tid med Coronavirus og nedlukning af store dele af Danmark, herunder vores fantastiske foreningsliv, er det med stor glæde, at Herning kommune har vedtaget at fremrykke tilskuddet på kr. 5 mio. til udvidelse og renovering af Idrætscenter Sunds Vest. Herning kommune har ønsket at støtte erhvervslivet med fremrykning af investeringer og konkret betyder det, at vores projekt fremrykkes med igangsætning i år og med færdiggørelse i 2021.

”Det glæder os rigtig meget, at byrådet har valgt et tilgodese os i denne svære tid, hvor vi lige som andre store dele af fritidslivet er sat på standby. Vi er helt bevidste om, at genåbning af Danmark vil stille store krav til os alle, også os i foreningslivet, om at skabe tidssvarende og ordentlige rammer til fællesaktiviteter til minimering af smittespredning. Et nyt og større Idrætscenter vil give os endnu bedre muligheder for disse rammer”, udtaler Anders Knudsen fra centerudvalget i Sunds IF

”I den nærmeste fremtid vil vi sammen med administrationen ved Herning kommune fastlægge de nærmere rammer for projektet”, fortsætter Anders Knudsen.

Luk