Menu

Byfesten aflyses for 2021

image
23. april 2021 kl. 09:59
Sunds IF har i denne uge igen valgt at aflyse årets byfest.

”Vi har gennem lang tid fulgt myndighedernes  restriktioner mht  COVID-19 og selvom, der nu med div restriktioner er en genåbning i gang i Danmark, har vi valgt at aflyse byfesten” – udtaler Jesper Lauridsen fra Sunds Event.

”Det er vores vurdering, at vi ikke kan opfylde alle kravene, der pt. er gældende, og samtidig skulle pålægge de frivillige hjælpere om, at skulle kontrollere og opfylde myndighedernes anbefalinger og krav. Det ansvar syntes vi simpelthen ikke vi kan byde alle vores frivillige" - fortsætter Jesper Lauridsen.

”Byfesten er sammen med andre arrangementer i Sunds med til at binde byen sammen og, derfor er vi selvfølgelig også kede af at skulle aflyse. Netop i en tid som nu med COVID-19 kalder det på sammenhold og opbakning i nærmiljøet. Vi håber således, at alle Sunds borgere er klar til næste år, hvor byfesten igen vil være på programmet."

"Byfesten er også en vigtig indtægtskilde til Sunds IF sammen med kontingenter og sponsorbidrag fra byens mange virksomheder. Også her kalder det på sammenhold og støtte fra foreningens medlemmer med betaling af kontingent men også en opmærksomhed på at støtte de virksomheder, der i dag støtter Sunds IF” – siger Jesper Lauridsen.

Luk