Kære ALLE
Jeg indrømmer, at denne uges fodboldord er genbrug fra forår 2008, men forskellige episoder gør, at jeg synes at den er aktuel igen.
Dommeren: - Er det en medspiller eller modspiller?? Vi bestemmer selv!
Tag altid godt imod dommeren, byd velkommen og vis dommeren på plads med omklædning, baner m.m. Byd evt. på kaffe efter kampen. På udebane bør vi gå hen og hilse på dommeren og ønske ham god kamp. Det værdsætter de!
Uden dommeren er det svært at gennemføre fodboldkampe, så vi skal passe godt på dem vi har !
Dette gælder selvfølgelig både dommere fra dommerklubben, samt klubbens egne frivillige dommere. Det er ofte et utaknemligt job, så som trænere SKAL vi gå foran med hensyn til, at de føler sig velkomne og får en god oplevelse.
Forældre, trænere og ledere skal lade dommeren dømme kampen. Jeg tror ikke på, at nogen dommer med vilje dømmer forkert – alle kan lave fejl (endda trænere J), så hvis en kendelse går jer imod, så tæl lige til 10 og tænk på, hvis det var jer der løb derinde som dommer og fik tilråb fra forældre, trænere og ledere. HOLD JERES MUND – og be’ meget gerne forældrene om at gøre det samme.
Det bør aldrig blive i vores klub, at dommeren har fået en dårlig oplevelse.
God fodbold – uge.
Keld Andersen