| | | U8 Drenge - Nyt fra afdelingen |  | Flot sæsonafslutning på indendørssæsonen for U8 Drenge
Sunds IF U8 Drenge deltog lørdag d. 17. marts i Virklund Stor Cup ved Silkeborg som afslutning på en flot indendørssæson.
Årgangen deltog med 2 hold som begge skulle starte med 3 indledende kampe inden en evt. finalerunde. Det ene Sunds hold startede flot ud med en sejr på 2-1 over TIF/ØB. Den efterfølgende kamp måtte Sunds drengene indkassere et nederlag på 1-0 til Skanderborg 2 i en meget jævnbyrdig kamp, som nemt kunne have fået en andet udfald til fordel for Sunds holdet. En uafgjort 0-0 kamp i den sidste kamp mod Ans var desværre ikke nok til en finaleplads, men endnu engang var det spilmæssige velfungerende for Sunds holdet.
Det andet Sunds hold lagde ud med et nederlag på 2-0 til et velspillende Skanderborg 1 hold, men endnu engang faldt afslutninger på mål ikke helt ud til Sunds holdets side. I den anden kamp leverede Sunds drengene endnu en god indsats og vandt 2-0 over Virklund Boldklub i en meget jævnbyrdig kamp. En sejr var tvungen i den sidste puljekamp, hvis en finaleplads skulle være realistisk. En flot præstation med vellykket spil og flotte mål sikrede således den krævede sejr på 3-0 over Galten. Da Skanderborg 1 havde spillet 2 kampe uafgjort, så var Sunds drengene dermed i finalen. I finalen mødte Sunds drengene Skanderborg 2, som gik videre fra den anden pulje. Der blev leveret en flot finale fra begge hold, men Sunds måtte endnu engang se sig slået 2-0, selvom det spilmæssig var rigtig flot og afslutninger på mål kunne have fortjent en lidt bedre skæbne.
Begge Sunds hold leverede viljefaste og gode præstationer i alle kampe og spillede i store perioder flot fodbold, så det var velfortjente resultater der blev opnået under dagen. Med endnu en flot forældreopbakning, så kunne en festlig fodbolddag afsluttes med et smil på læben blandt alle spillere og trænere – selvom pokalen smuttede til Skanderborg. Flot gået drenge!
Bo Mortensen |